Funktionsbeskrivelse for SGS (springcenteret)

Sønderborg Gymnastik og Spring (SGS) er opstået gennem et samarbejde mellem de 3

gymnastikforeninger Dybbøl Idræts og Ungdomsforening (DIU), Vidar Gymnastik og

kampidræt (Vidar) samt Ulkebøl Gymnastik (UG). Samarbejdet begyndte i 2011 med et

fondstilskud fra Fabrikant Mads Clausens Fond med det formål at få etableret et

springcenter i Sønderborg by.


Samarbejdet fortsatte i 2012, hvor man med hjælp fra Sønderborg Kommune fik realiseret

drømmen om springcenteret, der officielt blev åbnet i Humlehøj Hal 2 i november 2012.

Sidenhen har gymnastikforeningerne hver sæson gjort det muligt for gymnaster i byen at

gå på fælles gymnastik­ og springhold.


SGS sørger for den daglige drift og vedligeholdelse samt den videre udvikling af

springcenteret.



Formålet med de 3 foreningers samarbejde omkring springcenteret er fortsat at udvide

rammerne for gymnastikken i Sønderborg. Brugerne har en fordel i, at man laver

holdfællesskaber, der samler gymnasterne og skaber et godt miljø for spring­ og

opvisningsgymnastikken i byen.


Tilmelding og administration af fælleshold skal ske gennem de 3 gymnastikforeningers

hjemmesider:

 
 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i SGS

Keld Møller­Hansen (DIU)
Allan Hove Stuckert (Vidar)
Tina Borg Stewart (UG)