Mixed Directions (16+)

Antal tilmeldte: 8 Alder: 16-30 Køn: Kvinder Pris: 1.000,00 DKK
25/08/2022 - 27/04/2023 Humlehøjhallen - Springcenteret Hal 2 Torsdag 19:30-21:00
Instruktør: Sille Nissen
Beskrivelse

Mixed Directions er et hold for dig, som savner en blanding af hiphop, rytme og andre diverse stilarter. Holdet egner sig primært til øvede unge (16+), men hvis du er lidt yngre og har erfaring, så kom gerne til prøvetræningerne og henvend dig til os.

 

Vi vil i løbet af sæsonen gennemarbejde grundteknik i diverse stilarter, samt i rytme og smidige akrobatiske elementer/spring. Yderligere vil vi lære en masse koreografier, som sammensættes til en fed lille opvisning.

Kom glad og tag gerne en eller flere veninder med!

Vi glæder os til at se jer!

Mvh. Sille og Cecilie J.

 

 

Kontaktperson Bestyrelsen - Stinne Husum

Teamgym Mini/Junior

Antal tilmeldte: 25 Årgang: 2006-2014 Pris: 1.200,00 DKK
23/08/2022 - 01/06/2023 Humlehøjhallen - Springcenteret Hal 2 Tirsdag 19:00-21:00Torsdag 17:00-19:30
Instruktør: Camilla Fugl Niclas Hermann Sille Nissen
Beskrivelse

TeamGym  –  et mix af rytmiske bevægelser og kraftfulde spring

TeamGym er det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftfulde spring. En holdsport for både mænd og kvinder og den mest populære gymnastikform i GymDanmark.
Hvis du både er til rytme og spring, er TeamGym gymnastikken det perfekte valg. I TeamGym træner du det rytmiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme og kraft. Teamwork og teknik spiller en stor rolle, når den rytmiske serie tager form og delelementer sættes sammen til færdige spring.

Konkurrence

TeamGym er en holdsport, hvor du:

  • Laver en rytmisk serie til fri musik
  • Springer på måtte og sammensætter en række spring til én serie
  • Springer i trampet, som er en lille skrå trampolin. Her laver du f.eks. en salto

Alle konkurrencer foregår som hold af 6-10 gymnaster i enten herre-, dame- eller mixrækken. 

Det skal være sjovt!

Det skal være sjovt at gå til gymnastik, men det forventes samtidig, at gymnasterne deltager aktivt i træningen, og har lysten til at lære nye ting samt arbejde for at nå målet. Træningen er som regel sjovest for alle – både gymnaster og instruktører – hvis det bliver taget seriøst. Instruktørerne forbeholder sig ret til at anbefale andre hold i foreningen, hvis det vurderes, at en gymnast vil være bedre egnet på et andet hold.

Der bliver lagt stor vægt på det sociale, og der skabes automatisk et fantastisk sammenhold gennem de ugentlige træninger samt konkurrencerne rundt om i landet. Selv blandt forældrene skabes der nye bekendtskaber og nogle tager med til konkurrencerne og overnatter på vandrehjem/kro. 

Konkurrencer og opvisninger:

(Altid en god idé at tjekke www.gymdanmark.dk/kalender for at få senest opdateret tid og sted)

https://gymdanmark.dk/kalender/

Hvilke konkurrencer det enkelte hold skal til, vil blive informeret hurtigst muligt efter holdene er sat og sæsonen er startet. Det forventes, at gymnasterne deltager i alle konkurrencer (dog skal ikke alle hold, til alle konkurrencer i oversigten).

Forældreinvolvering:

TeamGym er en fantastisk chance for dit barn, som vil udvikle sig meget personligt, rent teknisk og samtidig knytte nogle enestående venskaber. Inden dit barn starter på holdet, er det dog vigtigt at vide, at holdet kræver mere involvering af forældre end I måske har oplevet fra andre gymnastikhold. Det er frivillige forældre, der driver en lang række af de opgaver der er.

Nedenfor er listet eksempler på opgaver, som kræver forældrenes opbakning:  

  • Støtte gymnasten i at møde til træningerne til tiden samt være træningsklar
  • Støtte gymnasten i at prioritere deltagelse i den almindelige træning samt løbende ekstratræninger
  • Kørsel til og fra konkurrencer m.v.
  • En optimal drift af holdet sikres ved solidarisk forældreinvolvering. Det er samtidig vigtigt at sige, at man deltager med de opgaver, som matcher ressourcerne

Kontingentet inkluderer:

Træning, ekstratræninger, konkurrencelicens, hold- og deltagergebyrer

Kontingentet inkluderer ikke:

Træningsdragt og konkurrencedragt (ca. 1.000 kr. i alt), træningsture, kørsel, overnatning, mad etc. i forbindelse med konkurrencer.

 

Kontaktperson Bestyrelsen: Stinne Husum

Judo

Antal tilmeldte: 0/30 Alder: Alle aldre Pris: 800,00 DKK
09/08/2022 - 30/05/2023 Humlehøjhallen - Bordtennislokalet Tirsdag 17:00-19:00 Humlehøjhallen - Brydelokalet Torsdag 16:30-18:00
Instruktør: Arthur Philiposian
Beskrivelse

Judo er en kampsport ...

... hvor du benytter dig af din mentale og fysiske overlegenhed til at overvinde din modstander ved at udnytte hans/hendes uskolede råstyrke til din fordel.

Judo er en livsform og en skolingsvej, der udvikler dig på alle planer. Judo betyder "den milde vej", og det er et billede på, at eftergivenhed sejrer over styrke. Men tag ikke fejl: Der ligger ingen svaghed gemt i det!

Slag og spark er ikke tilladt i judo. I judo vinder du på point for korrekt udført teknik – ikke på at påføre skade. Hvis du kan kaste din modstander i gulvet eller fastholde ham i et osae waza (holdegreb), vinder du kampen!

Kontaktperson Bestyrelsen: Morten Torp

Motionsherrerne

Antal tilmeldte: 22/50 Alder: Alle aldre Køn: Drenge Pris: 500,00 DKK
05/09/2022 - 27/04/2023 Ahlmanskolen - Drengesal Mandag 17:00-18:00Torsdag 17:00-18:00
Instruktør: Carsten Hauerberg
Beskrivelse

Motionsherrerne er et af vores mest populære hold!

Vi træner mandag og torsdag i drengesalen på Ahlmannsskolen.

Vi har fokus på en god og grundig omgang herregymnastik og vi vægter ligeledes det sociale højt!

Så kom og vær med til at få rørt hele kroppen og ikke mindst lattermusklerne.

Alle nye som gamle gymnaster er velkomne!

Vel mødt – træner Carsten Hauerberg

 

Kontaktperson Bestyrelsen: Niels Kokkenborg

Betweens

Antal tilmeldte: 7/50 Alder: 10-12 Køn: Piger Pris: 1.000,00 DKK
06/09/2022 - 25/04/2023 AGS Alsssundgymnasiet Tirsdag 17:00-18:30
Instruktør: Julie Sørensen Shania Andreasen
Beskrivelse

Betweens er et rytmehold for friske piger i alderen 10-12 år, der elsker at have det sjovt, bevæge sig, danse til fed musik og få en masse venner.

Betweens er klar til en ny sæson med sved på panden, fede serier og en masse sjove timer!

Så hvis du er en glad pige, med masser af energi og mod på at løre nye serier, er betweens lige noget for dig!

Så tag dine veninder under armen, vi glæder os til at se jer til nogle super gode træninger.

Hilsen Julie og Shania

 

Kontaktperson Bestyrelsen: Michelle Yde Junker

 

Teens

Antal tilmeldte: 6/50 Alder: 13-15 Køn: Piger Pris: 1.000,00 DKK
06/09/2022 - 25/04/2023 AGS Alsssundgymnasiet Tirsdag 19:00-20:30
Instruktør: Michelle Yde Junker Agnes Glöckner
Beskrivelse

Sæsonen kommer til at byde på en masse sjove, lærerige, udfordrende samt svedige træningere. Vi skal arbejde med gymnastik i form af teknik, håndredskaber, dans og meget mere. I løbet af sæsonen bliver der sammensat et lækkert opvisningsprogram, som vi glæder os til at vise frem i det kommende forår.

Er du vild med lave gymnastik, danse, grine og have det sjovt samtidig med at få lidt sved på panden? Vil du gerne udvikle dig som gymnast på et hold hvor sammenhold og fællesskab sættes højt er Teens lige noget for dig!

Vi glæder os meget til at se dig og dine veninder til en fantastisk sæson!

Der kan evt. komme et lille tillæg til opvisningstøjet

Kontaktperson Bestyrelsen. Michelle Yde Junker